Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • FAQ
  • Afdelinger
    • Minier i Yggdrasil Gruppe (8-9 år)
    • Juniorer i Yggdrasil Gruppe (10-11 år)
    • Trop i Yggdrasil Gruppe (12-15 år)
    • Klan i Yggdrasil Gruppe (16-23 år)
    • Ledere i Yggdrasil Gruppe (24-124 år)
  • Kalender
  • Information
    • Om Yggdrasil Gruppe
    • Kontingent
    • Praktisk information
    • DDS' medlemssystem
    • Udmeldelse
    • Pakkelister
    • Tips til udstyr
    • Vedtægter og politikker
    • Bestyrelsen
    • Grupperådsmøde
  • Bliv leder
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Startdato 28. jul 2025

Klan - Sommerlejr 2025

Kære spejdere samt forældre,
Så er det endelig blevet tid til sommerlejr med massere spas og løjer.
Herunder finder I alt den information I skulle have brug for i forbindelse med dette års sommerlejr


Tid og Sted
Sommerlejeren finder sted fra d. 28. juli til d. 2. august, uge 32. Det er i Nordsjælland denne gang i saltruplejren. Man kan læse mere om hytten og grunden her: https://www.saltruplejren.dk/
Selvom vi har base i en hytte, så skal vi sove i telt hele ugen.


Afgang
Vi mødes på Fuglebakken station mandag morgen d. 28. juli kl. 08.00. Herfra tager vi toget, med skift på Ryparken, mod Hillerød og derefter Lokalbanen til Saltrup. Herfra går vi en kort tur til hytten.

Madpakke
Spejderne skal have madpakke med til frokost mandag. De skal også have en drikkedunk med vand, som skal kunne bruges hele ugen (helst ingen kildevandsflasker). 

Hjemkomst

Vi er hjemme igen på Fuglebakken station Lørdag kl. 15.15.

Mobiltelefon

Ingen mini- og juniorspejdere må medbringe mobiltelefoner eller smartwatches. Vi vil til gengæld meget gerne bede om, at alle børn har et alm armbåndsur på. Det gør det meget nemmere at give spejderne lov til at udforske området eller være på aktivitet på egen hånd, hvis de kan holde øje med, hvornår de skal være tilbage i lejren. Husk at vælge et ur, som jeres barn selv kan læse klokken på.

Besøg

Vi har i ledergruppen besluttet, at det ikke skal være muligt at få besøg hjemmefra under lejren, da vi er afsted så kort tid. Det betyder at vi gerne vil frabede os at forældre, bedsteforældre, onkler, tanter, venner osv. dukker op på lejren for at besøge spejderne - også selvom de bor tæt på. Det håber vi meget, at I vil respektere.

Fødevareallergier og særlige madhensyn

Hvis din spejder har en fødevareallergi (laktose, gluten, tomat osv.), som vi skal tage hensyn til, så bedes I skrive en mail til gruppen.yggdrasil@gmail.com med emnet “allergi/madhensyn sommerlejr” med information om allergien. Det samme gælder, hvis spejderen har andre særlige madhensyn (f.eks. er vegetar, kun spiser halal eller lignende). I skal skrive, selvom I har givet os besked før.

I skal ikke skrive, hvis der er fødevarer, som jeres barn ikke kan lide. Vi oplever altid, at spejderne spiser, hvad der bliver serveret, når vi er på lejr :-)

Medicin

Hvis spejderen bruger medicin af en slags, skal I skrive en mail til gruppen.yggdrasil@gmail.com med emnet “Medicin sommerlejr”, hvor I beskriver hvilken medicin + hvornår, hvordan og hvor meget, der skal tages. Pak medicinen i barnets toilettaske - så vurderer vi, om det er noget vi skal opbevare. Det gælder alt fra næsespray mod pollenallergi til piller mod epilepsi. I må ikke give jeres børn smertestillende håndkøbsmedicin med.

Betaling

Prisen på selve sommerlejeren er gratis for klanspejdere, men der kan forekomme en egenbetaling, hvis klanen vælger at holde en forlejr.

Kontakt

Hvis I har spørgsmål inden turen, bedes I kontakte os på vores mail: gruppen.yggdrasil@gmail.com. 

Under turen kan I kontakte lederne på:

Telefonnummeret tilgår

I kan ikke ringe og bede om at tale med jeres barn, medmindre det selvfølgelig er akut. Hvis jeres barn får brug for at tale med jer, så finder vi ud af det sammen med dem og ringer.

Hjemve

Mange spejdere oplever at få hjemve på et eller andet tidspunkt i løbet af en sommerlejr. Ofte opstår det, når spejderne skal sove. Vi har prøvet det før og har mange gode teknikker, som hjælper stort set alle børn ud af hjemveen og tilbage til at have det sjovt eller til at kunne sove. Vi har vedhæftet et lille skriv omkring håndtering af hjemve. På den måde kan vi spille på samme hold i forhold til at forebygge voldsom hjemve. Det er derfor vigtigt, at I læser vejledningen igennem, især hvis I oplever hjemve hos jer.

Pakkeliste-info

  • Vi skal kun være af sted fem overnatninger, så pak ikke for meget. Spejdere skifter ikke særligt ofte tøj, når de er på lejr

  • Vi skal være udenfor hele turen

  • Spejderne skal kunne bære deres eget grej under transporten = spejderen må kun have én taske

  • Der skal navn på ALT (også bestik og strømper).

  • Tjek vejrudsigten inden turen, men husk at den ikke er sikker. Spejderne skal være rustet til al slags vejr

  • Pakkeliste og vejledning omkring hjemve er udsendt pr mail

Vi glæder os helt vildt til at skulle afsted med jer! :-)

Sommerlige spejderhilsner

Sommerlejrteamet

Praktisk information

Startdato
28. jul 2025
Slutdato
2. aug 2025
Sted
Yggdrasil Gruppe, Mariendalsvej 74, kld. th, 2000 Frederiksberg
Enheder
Klan i Yggdrasil Gruppe
Tilmelding starter
9. mar 2025 14:02
Tilmelding lukker
31. maj 2025 14:02
Tilmeld arrangement

Kontakt

Yggdrasil Gruppe
Mariendalsvej 74, kld. th
2000 Frederiksberg
Danmark

29 91 99 79
gruppen.yggdrasil@gmail.com

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo