Hej juniorspejdere,
Nu skal vi snart på VinterBivy, og vi glæder os!
Vi skal som nævnt af sted med juniorerne fra 3. Vesterbro Vildgæssene. Onsdag d 29 holder vi et fællesmøde med dem, så vi lige kan lære hinanden at kende.
Vi mødes på Flintholm Station fredag d 31/1 kl 16.45, og skal af sted med C-toget til Frederikssund kl 17.00. Vi spiser madpakker i toget. Efter toget skal vi med en bus i ca 20 minutter, og så mødes vi med juniorerne fra 3VV ved stoppested i Lynge.
Sammen med de andre juniorer skal vi gå ca 2 km med vores oppakning - pak derfor kun i én taske og sørg for du kan bære den selv. Vi skal overnatte ved Bavnen, hvor der er toiletter og vand.
Når vi er fremme skal vi slå bivuakker op, holde lejrbål og hygge os, og så skal vi poserne og prøve at holde varmen hele natten ;)
Lørdag står vi op og pakker sammen, spiser morgenmad og leger en leg eller to, inden vi går mod busstoppestedet og tager bus og tog hjem. Vi er tilbage på Flintholm St kl 12.15 hvor vi synger af og siger tak for nu.
Her er pakkelisten: https://yggdrasilgruppe.dk/files/2022-10/pakkeliste_vinterbivy.pdf
Husk at der skal navn på alt :) Det er vigtigt at alt fra listen kommer med, da vi er ude hele turen, og derfor har brug for ordentligt grej til at holde varmen.
Ledere på turen er Rønn, Strit, Aja og Pink. Der er også ledere fra 3VV med. Har I brug for at komme i kontakt med os i løbet af turen, kan I ringe til Pink på 30224284, eller Rønn på 27286766.
Vi glæder os til årets første spejdertur!
Spejderhilsner
Juniorteamet i Yggdrasil og 3VV.